Billedkunstner Helen Nielsen gør klar til forårets udstilling

I ordbogen kan du læse om Præsentationsfolder.

Du kan være sikker på at det nye altid er på vej. Vi er i evig forandring. Men nogle gange så ligner det nye noget du har set før.

Så selvom jeg flere gange har deltaget i Frederiksværk kunstforenings medlemsudstilling, så gør jeg det igen i år. Det jeg tager med, er nyt – aldrig set før. Det betyder derfor også, at jeg har været spændt godt for med at lave 3 nye værker som skal indgå i udstillingen, men i år har jeg også tænkt på at dele oplevelsen med andre der gerne vil male blomstrende solhatte.

De blomstrende solhatte

Sidste år var det blomsten Kobjælde og i år er det Solhatte.

Jeg har bidt mig fast i at sætte motiver på abstrakte baggrunde, og der fortsætter jeg nok lidt endnu.

Du kan se værket ’Blomstrende Solhat’ her, som blev til online undervisning lige her ’ Lær at male blomstrende solhatte’ i akryl.

Mindre skal blive til mere

Foråret giver altid anledning til nye oplevelser, nye projekter, nye planer. Det må være den fornyede energi der følger med de lyse timer. Men mit mantra for året runger i mig. Hvis noget nyt kommer forbi, så skal det tage noget af det gamle, uafklarede og halvfærdige med sig, så jeg får mindre omkring ørene.

Så kan det godt være at det runger, men jeg tror også at jeg har vat i ørene og subjektiv forståelse for hvad det betyder, at nyt skal afklare noget gammelt. For nogle gange lyder det nye for spændende til at jeg kan sige "Nej Tak" og andre gange så er jeg selv helt fremme i skoene for at høre om der ikke er nogen der vil med på nogle af mine vanvittige ideer.

Måske er det mit lod i livet, at min nysgerrighed vinder over den lavpraktiske, strukturerede side af mig

En solnedgangsklausul skal der være

Så hvornår er nok, nok? Hvornår er noget prøvet af? Hvor længe skal en handling definerer mig? Jeg har ingen citat til at guide mig igennem her, men jeg er klar på at give mine indsatser solnedgangsklausul.

De fleste aktiviteter er der naturlig solnedgangsklausul på f.eks. en udstilling der starter og slutter eller et event som kun er en dag eller to. Jeg vil have fat i nogle af de vaner jeg har som er blevet mig, uden min aktive tilladelse.

Det er tid til at tage stilling til, om det virker, skal det definere mig i længere tid og måske frasige mig handlinger og projekter der har stået på længe nok.

Tak fordi du læste med.
Mvh Billedkunstner Helen Nielsen