Da Temaudstillingen med titlen Lilla blev præsenteret, var den simpel, men jeg oplevede alligevel at jeg brugte meget tid på emnet. Kunne det være så simpelt som at præsentere et værk i lilla eller skulle der mere til. Hvor storslået skulle det være.
Jeg oplevede spild af..
Maling, energi, kreativitet og tid.
Det satte tankerne i gang…
Hvornår bliver noget spild?
Når målet er lilla, så er spild alt det der ikke giver lilla. Det er for meget blå maling eller for lidt rød, det er maling der ikke rammer hinanden. Det er den energi der bruges på at blande farven grøn og den kreativitet som skaber tanker om at udfolde sig med fuglefjer dryppende i lilla skær, som er spild.
Spild er afveje, men af afveje lærer du nyt - kan du se forskel?
Min afvej var en videooptagelse af malede tennisbolde der hamre i væggen og drypper maling på lærredet. Det udfordre til at tænke kreativitet og kunst i nye baner, men er det spild eller en lærende afvej.
Jeg har endnu tilgode at se total spild af tid. Lige meget hvilken test og eksperimenter jeg har foretaget med et mål for øje, har det altid givet mere tilbage end det tog - i nye ideer, nye tankemønstre eller nye sammensætninger.
Hvem kan fortælle hvad vi lærer noget af og hvad der er spild?
Handlinger giver mening i kendt terræn, hvorimod i ukendt, så virker de som gæt, indtil du kigger tilbage og ser din sti. Når du opnår dit mål, så kan stien se helt planlagt ud bagefter fordi du retter dine handlinger ind efter det resultat du fik. Pludselig giver det mening og du ser hvad der var spild og hvilke valg der var de rette, men så du det hele?
Er det spild at se det hele? Er det spild at gå i detaljen? Er det spild at få ret og sige "hvad sagde jeg"? Er det spild...
Min konklusion er..
JA – og hva så!
