I hønsegården er der aldrig ro

En ganske sommerdag ankom hønemor med sine kyllinger til en ny gård, med nye lyde, arbejdsgange og siddeplads. Venligheden strømmede til af glade høns og haner, der alle smilede, instrueret i gårdkulturen og præsenteret hende for det nye trug hun nu skulle drikke af.
De unge kyllinger fandt hurtigt venner at lege med, venner som engang var nye i gården.

De første dage gik med venlighed og smil, en hjælpsomhed og forståelse som aldrig set før, men snart kom klynkene, vrissen og andre mærkværdige udbrud til syne i hønsegården. Det var blevet hverdag.
I hverdagen er uskrevne regler indforstået af alle og dem der ikke forstår dem må tage konsekvensen.
Dette opdagede en af de nye kyllinger hurtigt, den anden torsdag i det første år i gården. Den nye kylling var naturligt fyldt med liv og elskede alt nyt, skævt, mærkværdigt og anderledes. Han spurgte altid om et eller andet nyt som var indforstået på gården ”Jeg så i gården forleden, at Thyra, den store hane, sked i vandtruget, har han altid gjort det?”.
En anden kylling med mere erfaring i gården svaret ”Ja,” efterfulgt af tavshed hvorefter den erfarne, kylling sagde ”hva, med det?”, ”Når ik’ for noget. Jeg var bare nysgerrig,” svarede den nye kylling.
Den erfarne kylling undrede sig og spidsede næbbet, hvorfor kommer denne nye kylling og spørger om ting der altid har været som de er på gården? Tænkte hun for sig selv. Men hurtigt blev den tanke delt med den næste hane og det løb som en steppebrænd, at den nye kylling ikke var til at regne med, han havde for mange nysgerrige spørgsmål.

Den nye kylling gik i gården den næste dag, glad og fuld af nysgerrighed. Hvad skulle han få dagen til at gå med, var der flere ting han kunne spørger til og måske lære noget nyt? Men atmosfæren i gården var tung af lavmælt, klukkene lyde fra andre i gården. De erfarne, kyllinger vrissede af ham når andre ikke kunne høre dem og sagde uforståelige bemærkninger som – du er ikke til at regne med.
Den nye kylling gik tilbage til de andre kyllinger han ankom med i tidernes morgen og beklagede sine lidelser. Han ytrede sig om Thyra der sked i vandtruget og andre mærkværdigheder som ikke gav mening for ham. De andre nye kyllinger var også frustrerede over at ankomme til en ny gård med nye skikke og sådan kom det til, at de nye kyllinger beklagede sig til hinanden dagligt.
Ingen kunne stoppe det, da ingen forstod det ubehag der opstod i deres kerne. Ingen ville stoppe det da de forstod hinandens frustration og derfor ikke kunne undgå at give hinanden ret.

Hvad de nye kyllinger ikke ved endnu er, at det nye bliver en dag det gamle og det gamle burde vide bedre, da de engang også var nye.

Således fortsætter klukkeriet i hønsegården.