En muslings sidste dage

Bølgerne slog mod stenene, og skvulpene fra vandet i vandkanten kunne næsten vugge en i søvn. Ofelia Odder lå på ryggen mens hun flækkede en musling mellem sine poter. ”uuuhh det er så koldt herude”, kom det fra muslingen, og vupti så røg den ned i maven på Ofelia Odder. Hun brugte ikke tid på at socialisere sig med maden eller at tale med maden i munden.

Hun ville meget heller til fest under vandfaldet, hvor alle de andre oddere også kom. Her kunne de pjaske og hoppe rundt hele dagen mens de rytmiske dryp fra grotten under vandfaldet gav dybe trommelyde fra sig.

Alle havde de noget med. En havde muslinger med til dem alle, en anden kom med sten og selv Fenris Odder kom med noget. Han lavede de flotteste spring og pjask til stor underholdning for alle. En anden kunne flette siv til overdådige hovedpynt og flere andre slog på mave som blev til rytmisk musik.

Ofelia Odder stod i rundkreds med fire andre og nippede i tangrøret til sin musling drink. Vera talte som et vandfald. Uden pause fortsatte hun til næste emne og kom hun frem til et spørgsmål i sin talestrøm så kunne hun selv svare på det. Ofelia forsøgte at bidrage til samtalen. De talte om hvordan nye dimser havde forbedret deres tilværelse i vandkanten. Deres poter var blevet silkebløde efter der var kommet den nye type sten til at åbne muslingeskaller med, så nu behøvede de ikke at få rifter på poterne fra de skarpe skaller. Ofelia havde selv udviklet en helt ny metode til at holde søpindsvinene på maven så de ikke gled ned mens hun spiste. Det var en cirkel hvor forhøjningen var lavet af siv som kunne ligges på maven. Når man ikke spiste søpindsvin, men måske laks i stedet, så kunne det være et flot halssmykke.

Der var stille et sekund eller to i forsamlingen, hvorefter Vera udbrød, ”jeg er også god til at lave nye dimser. Jeg har lavet en sandbunke på bredden hvor jeg kan lægge min laks,” og sådan gik snakken igen.

Ofelia sad senere og følte en tristhed komme over hende. Selvom der var god musik hun prøvede at danse til og Fenris Odder lavede nogle fantastiske plask, så var der en mørk sky hun ikke kunne komme væk fra.

Harald Odder sad på stenen ved siden af Ofelia. De faldt i snak. Harald havde tilbragt aften i grotten og kunne fortælle nogle sjove historier om de andre. Ofelia lyttede og spurgte nysgerrigt ind til alle historierne. De grinte til de græd. Harald beundrede Ofelias halssmykke og spurgte ind til det og så kunne Ofelia fortælle om hendes nye dims.