Naturen er i dvale, når vinteren ankommer. Den ligger en tung pude af kulde og som en godnathistorie lulles alle planter i seng. De hviler sig så de har energi til kommer frem igen i det nye år.
Nogen planter vil gå så meget i dvale at de visner og dør bort i den form de befinder sig i, i dag, men vil senere dukke op igen i andre egne eller fra nye frø.
Naturens liv fascinerer og har sin helt egen rytme. En rytme vi som mennesker kan finde langsom og tidskrævende. Vores verden er bygget op omkring utålmodighed og en forestilling om at alt hvad vi foretager os har vigtighed.
Det er vigtigt at du kan få svar på dine spørgsmål med det samme, du skal underholdes ’on demand’ og endnu vigtigere, andre burde vide hvor vigtigt det er, det du foretager dig lige nu.
Vi som mennesker bygger os, også op omkring en rytme, som for eksempel Jul. Højtider hvor vi glædes og nyder hinandens selskab, men vi ser ikke vores rytme som en del af naturens rytme.
Vores liv er mere planlagt efter tid og dage end om vejret og naturen tillader vores aktiviteter og planer. Vi vil ikke lade os styre af vejret, vi bekæmper det og vil ikke finde os i det. Som om vi har et valg.