En ringe trøst er det, når forandring står for døren og du siger "ha' tillid til at forandring er godt". Det vante og trygge forsvinder i horisonten og forandringens afgrund ligger foran dig. Et skridt mere og du falder. Falder indtil, nedtil, henimod, det ukendte.
Op rejser du dig i marken. En mark af valmuer og solstråler.
Du er våd og kold efter at havde været i afgrunden og kun hvis du modtager det nye med glæde vil du genfinde dit tørre trygge jeg.

Skaden og Edderkoppen
Edderkoppen sagde en dag til Skaden. "Du syner ikke af meget Skade" hvorfor er der alt den ballade med din tilstedeværelse?"

"Min tilstedeværelse er måske ikke altid til at forklare og forstå med din intellekt Edderkop, men jeg søger altid væk fra stilstand og finder aldrig ro. Altid vælter jeg væggene for at se hvad der ligger bag dem og det er ikke altid kønt" sagde Skaden.

Edderkoppen trak vejret dybt og begyndte at fylde i landskabet.
Blæsten tog til og grenene på træerne knækkede.
"Aaarrhh" skreg Edderkoppen "jeg forsvinder".
Skaden baskede med vingerne til hun blev helt forpustet.

"Hvorfor gør du det her imod mig" klynkede Edderkoppen.
"Vi sad her længe Edderkop, husker du ikke solnedgangen, husker du ikke de morgener vi har haft, var det ikke alt sammen godt?" Sagde Skaden.

Edderkoppen klamrede sig til landskabet og forstod intet. Det havde været så rart, så hvorfor skulle det ændres. De mange dage, aftener og nætter han havde snakket med Skaden var ved vejs ende, aldrig mere skulle de se hinanden på denne måde.

Skylden ramte ham hårdt, hvorfor havde han ikke holdt mere af de stunder hvor alt var lykkeligt og godt, hvorfor skulle det hele slutte.

Edderkoppen blev vred og sur og ønskede ikke Skaden og idet, der slap han landskabet og fløj langt, langt væk.

Forbi de knækkede grene fra træerne som han nu indså kun var buske i forhold til det store landskab. Flagermusen tog ham i natten, hvor skulle han ende. Kunne han gribe fat i noget, holde fast i det og blive der. Hvad hvis DER ikke var godt. Kunne han så flyve videre med flagermusen?

Ørnen tog ham og edderkoppen fik fat i en gren der befandt ham godt.

Højden var den rette, naboerne var ok og han havde på fornemmelsen at Skaden vil komme igen en dag. Og da ville han være klar på nye eventyr.