Paynes Grey

Paynes Grey

Den grå/blå nuance, som består af en blanding af farver, kaldes Paynes Grey. Farven varierer alt efter hvilken producent du køber den af og du kan derfor ikke være sikker på at få den samme nuance Paynes Grey, hvis du vælger forskellige mærker.

Paynes Grey er ikke en standardfarve i det klassiske startsæt. Du skal derfor købe den separat.
Med Paynes Grey får du hurtig succes med at skabe dybde når du maler med akrylmaling, prøv at blande den med Titanium Hvid og se hvad du får ud af det.

I videoen, længere nede, kan du se hvor mange nuancer du kan få ud af Paynes Grey, bare ved at blande den med hvid. I videoen er der brugt akrylmaling fra Winsor Newton.

Dit første maleri kan være med Paynes Grey

Har du kun malede ganske lidt, så kan du starte med Paynes Grey og få stor værdi ud af det.

Hvorfor skal du starte med en farve som ikke indgår i et klassisk begyndersæt?
Det skal du fordi den er din hurtigste vej til at skabe dybde.

Er dine værker flade i udtrykket, så kan Paynes Grey give dig en hjælpende hånd til at arbejde med at skabe dybde. Når du får dybde i dit værk, får du mere liv og bevægelse, men det er ikke altid lige nemt. Du skal bruge to farver til at skabe dit første levende værk, om det er et motiv, et portræt eller abstrakt, så kan du skabe fantastiske dybder med Paynes Grey og Titanium Hvid.

Du kan se hvad jeg skabte som noget af det første med de to farver lige her.

Du kan se hvad jeg skabte som noget af det første med de to farver lige her. 👇

Få følelsen af kraftfulde værker og dynamik

Du kan brug en spartel til hurtigt at få følelsen af dynamik og dybde i maleriet. Undgå at fedte rundt med en pensel og blande det hele til en stor grå masse. Brug i stedet muligheden for at arbejde med lys og skygger, forgrund og baggrund eller variation.

Du kan vælge det helt klassiske og male firkanter og kugler for at placere skyggerne rigtig eller du kan male et portræt kun med de to typer maling, Paynes Grey og Titanium Hvid.

Paynes Grey varierer fra mærke til mærke.

Selvom der er forskel på Paynes Grey alt efter hvilken producent du vælger at købe den af, så vil jeg ikke foreslå at du går ud og køber en af hver mærke. Vælg en i det mærke du arbejder med i dag og se den magi du kan skabe med den, og kom videre. Verden er fuld af farver, og dybde kan skabes i dem alle.

Den her nuance er bare en du hurtig får succes med. Det fik jeg.

Video på youtube hvor paynes grey bliver blandet